tirsdag den 29. april 2014

Disneys tegnefilm med klassisk musik

I 1940 udkom en samling af klassiske musikværker i en Disney udgave - Fantasia. Skønne, små tegnefilm med forskellige kendte musikstykker til - med en animation, der var helt usædvanlig for sin tid. I 2000 blev succes'en genudgivet også med nye musikstykker, men et af de stykker, der holdt ved var den kendte "Troldmandens Lærling" med musik af Paul Dukas (Scherzo).

Det er en lille film på omkring 10 minutter, hvor Mickey Mouse er troldmandens lærling og kommer helt galt afsted i sit arbejde for troldmanden. Jeg har set den med min 4 årige datter, der synes den var ret sjov og som hun sagde "ham Mickey er da helt fra den!" - og det må jeg give hende ret i :-). Animationen og musikken passer godt sammen og selvom jeg har set den mange gange, synes jeg stadig den er underholdende og lærerig. Filmen giver et godt indtryk af energier og stemninger i den klassiske musik - understreget i animations bevægelse og udvikling.

Rigtig god fornøjelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar