tirsdag den 15. november 2016

Dejlig CD med klassisk musik til børnene

Der findes masser af klassiske musik-CD'er til børn. Herhjemme har vi været igennem en del af disse og desværre er de ikke alle lige egnede. Det, jeg synes har været et gennemgående problem er deres skift i stemninger undervejs - også selvom producenterne har inddelt musikken i genre på forhånd. Det vil sige, at hvis jeg for eksempel ønskede en rolig stemning, skulle jeg hele tiden være på vagt i forhold til det næste nummer, da musikken lige pludselig kunne skifte til ivrig, hurtig eller overstrømmende musik.

Jeg har dog fundet denne CD, som holder hvad den lover hele vejen igennem. Det er CD’en ”Drømmeland: Musik til ro og hvile”  fra Naxos. Flere af CD’ens numre, er velkendte stykker, der spænder fra Mozarts ”Twinkle, Twinkle, Little Star”, over Ave Maria til Eine Kleine Nachtmusik. Den kommer vidt omkring, men med fokus på det rolige, afslappende og lette musik. Her er tale om klassisk musik af rigtig høj kvalitet, som ikke alene er oplagt til aftenstunden, men når som helst barnet og børnefamilien har brug for at skabe sig et rum med ro og en roligere puls.


Kan købes her!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar