torsdag den 10. november 2016

Klassisk musikstue for børn

Så sidder jeg her endeligt....i GENKLANGEs nye musikstue. Nu ser det godt ud, nu er instrumenter og fotos kommet op på væggene, spil, bøger og opgaver står på reolerne og komponist-dukker er sat i deres stole. Lyttestationerne står klar og venter på en masse børn, der skal komme og lytte til de forskellige komponisters musik. For både disse stationer og alt andet i stuen må man lege med og bruge - her er mulighed for mange timers udforskning i den klassiske musik - timer, som jeg godt tør love, bliver både sjove og spændende.

Stedet er tænkt som en legeplads med klassisk musik - jeg har selv fået leget musikken ind som barn og prøver nu at give dette videre til børn i dag. Der er vist ingen tvivl om, at der er fordele ved at have det sjovt, mens man lærer - jeg tror også, at børnene vil huske det, de lærer bedre, hvis de får lov til at røre, lytte til og lege med emnerne.

I November måned er det helt gratis at komme forbi og leg
e hver torsdag fra kl. 13 - 17, hvor jeg vil være her og vise Jer alt det sjove, her sker. For dem, der har lyst til at købe nogle julegaver, der har med klassisk musik at gøre, er der også lavet et lille "salgshjørne" med særligt udvalgte varer, som jeg anbefaler.

Hvis I vil være sikre på, at få alt med om, hvad der sker i den hyggelige stue, så skriv Jer op til nyhedsbrev her!

GENKLANGE-stuen ligger på Hellerupvej 51D, 2900 Hellerup. Jeg håber vi ses :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar