Til denne dejlige forårsfredag har jeg valgt en sød lille app med klassisk musik. I første omgang er det en tegneapp, hvor man kan vælge forskellige monstre til at farvelægge med farver, mønstre, stickers og meget mere. Men det, der er lidt specialt ved netop denne app, udover at den faktisk har nogle ret søde tegninger er, at der er klassisk musik til, så børnene kan lytte til forskellige stykker musik, imens de tegner :-).
Inde i indstillinger kan man vælge stykker af Rachmaninov, Bach, Beethoven og Brahms og her kan man også skrue op og ned i lydstyrke samt fjerne lyden helt, skulle man have lyst til det.
Målgruppen er de 4 - 6 årige med hang til tegning :-)
Til iPhone og iPad findes der findes en light udgave som er gratis her!
For 8 kr. kan man opgradere app'en med flere tegninger, men desværre kommer der ikke mere musik til.
Fordele: Den har en sød streg og der er klassisk musik til. Musikken bliver spillet af rigtige instrumenter og ikke med computerlyde, som det ellers så tit ses/ høres i musikapps.
Ulemper: Der er kun 4 stykker musik og det bliver lidt ensformigt i længden, synes jeg.
Men prøv den - den er nu meget sød!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar