Emner
Anmeldelser af musikbøger
(2)
Anmeldelser af musiklegetøj
(1)
Bøger
(7)
CD anmeldelser
(5)
Musikapps
(7)
Musikfilm
(10)
Musikopgaver
(24)
Musiktanker og oplevelser
(10)
Om Genklange
(1)
onsdag den 2. april 2014
Interaktiv bog om klassisk musik og dyr
Der er rigtig mange komponister, der har skrevet musik, som beskriver dyr og meget af denne musik er oplagt at præsentere for børn, da mange børn godt kan lide dyr og derved får en indgangsvinkel til musikken, der er genkendelig og sjov.
Jeg har fundet en rigtig god E-bog, der netop fokuserer på denne sammenkobling imellem dyr og klassisk musik. Bogen hedder Anna’s dyr i musik af forfatteren/ skaberen Anna La Cour-Harbo. Anna har udgivet en del bøger om klassisk musik til børn, som særligt er tænkt anvendt i skoleundervisningen. Dette gælder også for Anna’s dyr i musik, men jeg synes sagtens, den kan bruges derhjemme til en hyggelig stund.
E-bogen er en interaktiv bog med 8 afsnit, der hver især tager udgangspunkt i et dyr og et stykke klassisk musik, der er skrevet til netop dette dyr. Her er kyllingeballet, marcherende elefanter, kronhjorte til jagt, summende bier og mange flere - sat i musikalske og spændende omgivelser med dejlige tegninger til.
Igennem de enkelte afsnit kommer børnene vidt omkring både musikken, komponisten og det dyr, der er valgt. Og der er virkeligt meget at lære for alle aldre - også os voksne ;-). I starten af hvert afsnit, kan man høre musikken alene og virkelig spidse ører samt læse lidt om komponisten. Derefter er der både spørgsmål om musikken, facts om dyret, billeder, quiz der laves på skærmen, andre lege og det helt geniale - musikken fra tidligere, nu med video af dyret til, så musikken bliver visuelt beskrevet også.
Et af afsnittene handler for eksempel om elefanten og den franske komponist Camille Saint-Saëns. Saint-Saëns skrev et værk, der hedder Dyrenes Karneval, der beskriver forskellige dyr igennem musikken. I Anna’s dyr i musik kan man igennem dette elefant-afsnit både få viden om komponisten og elefanten, høre det lille elefantstykke, få inspiration til, hvad man kan tale om ved musikken og lave musikquiz. Og som jeg rigtigt godt kan lide - se en lille elefantfilm med musikken til. Der er også en sjov lille ekstra opgave, hvor børnene kan gætte på nogle af de øvrige dyr i værket Dyrenes Karneval.
Til hvert afsnit er der en side for underviseren (forældre?) med ekstra info og inspiration til yderligere gode og spændende aktiviteter. I beskrivelsen af bogen på iBooks står der, at bogen er for børn mellem 6 og 12 år, men jeg mener godt den kan bruges allerede i 4 års alderen, hvis man som voksen plukker det ud af bogen, der kan bruges til det relevante alderstrin - det er altså en bog, der kan bruges i mange år.
Anna La Cour-Harbo har med denne bog skabt en rejse igennem musikken og dyreverden, som er meget inspirerende, sjov og lærerig. Den koster kr. 65,- og kan købes igennem iBooks og iTunes.
Etiketter:
Bøger
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar